REKLAME
På baggrund af forslag fra Ib Jørgensen har bestyrelsen besluttet, at afholde en hulspilsturnering henover sommersæsonen. Vi er ved at lægge sidste hånd på konditionerne til turneringsformen med både 9 huller såvel med 18 huller. Men allerede nu kan jeg afsløre, at vi påtænker et indledende gruppespil med 3 og/eller 4 deltagere afhængig af det samlede antal tilmeldinger, således den enkelte er garanteret 2 eller 3 matcher. For at alle har en chance vil deltagerne spille med 7/8 handicap. De enkelte deltagere planlægger selv afholdelse af matcherne henover ugens 7 dage indenfor de udstukne tidsrammer. Finalen påtænkes spillet en torsdag i september måned. Tilmelding vil som altid kunne ske i “mappen” i klubhuset eller på mail til ivy.john.bro@gmail.com
I den kommende tid vil der komme yderligere information omkring hulspilsturneringen.