Hvem er FGKseniorklub er en af 3 klubber i Falster Golf Klub. Grundlagt 14. oktober 1982. Klubbens formål er at give seniorer over 55 år i Falster Golf Klub mulighed for én gang om ugen at spille golf i socialt samvær med ligestillede. Alle over 55 år (se vedtægterne) er meget velkomne i seniorklubben.
Medlemstallet i klubben er lige omkring 40 personer, heraf lidt flere herrer end damer. Kontingentet er i 2022 kun kr. 300.- Klubben har reserveret tid hver torsdag året rundt. I sommersæsonen spilles fra kl. 9.00. I oktober måned spilles kl. 9.30 og fra 1. november til med marts måned kl. 10.00. Der bliver hvert år arrangeret 4 venskabsmatcher som skiftevis afholdes hjemme eller ude samt udflugter til fremmede klubber.
De 3 klubber i klubben (manneklubben, dameklubben og seniorklubben) dyster hvert år i en match om æren og en vandrepokal. Klubberne er vært for denne match på skift.
Sommersæsonen afsluttes med generalforsamling sidste torsdag i oktober.
I slutningen af november slutter seniorklubben året af med den hyggelige julefrokost, hvor vi uddeler årets “VICTOR”, Årets “BØRGE” får den som har “kvajet” sig i forskellige sammenhænge i årets løb samt årets “OSCAR” som gives for bedste/højeste score i sæsonen.
Til alle match arrangementer er der fælles spisning hvor det sociale samvær er i højsæde. Ca. 1 gang om måneden i sommersæsonen arrangeres uformel fællesspisning efter dagens spil
Gæster (over 55 år) er altid velkomne på klubbens normale spilledage, både fra andre klubber (mod normal greenfee) og fra FGK. De sidste betaler 30 kr. for at deltage.