Aktiviteter i seniorklubben

Vi håber, at I alle har det godt på trods af de begrænsninger, vi har på grund af Corona krisen. Vi kan jo trods alt nyde at spille på vores smukke forårsgrønne bane, der står så fint.

Vi i bestyrelsen tror, at I lige så meget som os har savnet det sociale samvær og den gemytlige kappestrid i seniorklubben. Derfor har vi lagt hovederne i blød for at finde en måde, vi kan være sammen på, men hver for sig indtil vi forhåbentligt ud på sommeren igen kan spille sammen i seniorklubben.

Vores forslag går ud på at starte en hulspils turnering. Klubbens formand Lars Cieslak har sagt god for det og en lignende turnering gennemføres i eliteklubben.

Vi spiller to sammen og under overholdelse af alle sikkerhedshensyn. Ingen kram og håndtryk, god afstand imellem spillerne, og man må meget gerne tage håndsprit med.

Spillernes slag lægges sammen og divideres med to. Den spiller, der har det højeste handikap får derefter tillagt de ekstra slag. Den der vinder flest huller har vundet spillet.

Når I har tilmeldt jer, vil bestyrelse ved lodtrækning sammensætte rækkerne. Efter semifinale og finale vil der blive uddelt præmier.

Alle kan være med. Det er det sociale samvær, der skal være i højsædet og ikke spillefærdighederne.

Tilmelding skal ske inden torsdag den 30.april til Kitty Sommer på mail: kis-bent@live.dk eller på sms til mobil: 51745886. I skal oplyse navn, klubnummer og handicap.

Husk at indbetale dit kontingent for 2020 på kr. 300,- til konto 6220-2537189 (Lollands Bank). Hvad venter medlemmerne på?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.