“Fis og ballade” torsdag, den 11. september

I et overordentlig strålende vejr med solskin fra morgenstunden med svag vind kom 45, de fleste velklædte og udklædte til seniorklubbens “fis og ballade-dag”. Som der stod i indbydelsen skulle vi spille ualmindelig stableford med forhindringer af enhver art samt pointgivning med kun “et” slag. Vi skulle blandt andet putte udenom en ung dame på hul 2, vi skulle tee-ud fra en bunker på hul 7 og kunne man ramme den bagerste sø på hul 12 var der bonuspoint samt ikke mindst kunne man for flad “tyver” købe et slag af Rune på hul 5. Rune var rigtig skarp på dagen og for de flestes vedkommende kunne investeringen virkelig betale sig. Som det fremgår af galleri 14 var det et festligt syn med de mange opfindsomme udklædninger. Det vakte opmærksomhed hos  andre golfspillere, som på denne dag havde vovet sig ud. De kiggede en ekstra gang på det de så og måske har tænkt, hvad har de dog gang i på Falster Golfklub.

Tak til Maggie Dee for lån af en yndig ung letpåklædt dame på hul 2, Jyske Bank for mange fine gevinster samt Karen og Flemming Skovgaard Pedersen for en donation til gavebordet. Også en meget stor tak til grillmester og pølsemand Jan som med et skotskinspireret image serverede grillpølser mellem hul 11 og 12.

Endvidere også tak til Henning Kjersgaard og Bent Jungersen for deres subjektive rolle til at bedømme dårlige og bedre slag, bedste stil og bedste for/udklædning

Alt i alt tror jeg de fleste havde de store smil på hele dagen og dagen sluttede med “Boller i karry” i hesteomgangen.

Af resultaterne skal kun nævnes de 5 bedste scores.

Damer:

  1. Jonna Petersen 45 point
  2. Karen Gitte Pedersen 43 point
  3. Ivy Bro 41  point’
  4. Kirsten Eberhardt 40 point
  5. Bodil Bolvig Nielsen 38 point

Herrer:

  1. Helge Jan Hansen 51 point
  2. Erik Christensen 45 point (sph. 23.3)
  3. Finn Pedersen 45 point  (sph. 25,1)
  4. Svend Rønne 43 point
  5. Bent Gade Petersen 38 point
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.